← Brandowners Club

Handelsbetingelser

Sidst opdateret: 28. september 2026

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af medlemskaber og digitale produkter på brandownersclub.dk. Når du gennemfører et køb, accepterer du betingelserne nedenfor.

1. Virksomhedsoplysninger

Ferguson Consulting ApS, der driver Brandowners Club
CVR-nr.: 46310748
Hestetangsvej 58, 3520 Farum
Kontakt: skriv til os på e-mail info@brandownersclub.dk eller på Instagram @ceopeterferguson.

2. Produkter og medlemskaber

Vi sælger digitale medlemskaber og undervisningsmateriale, der giver adgang til bl.a. leverandør- og fabriksliste, gennemgange, fællesskab og løbende materiale:

  • Start (månedlig): løbende abonnement til 299 kr./md. Løbende måned + 1 måneds opsigelse (se punkt 5).
  • Start 3 måneder: engangsbetaling på 799 kr. for 3 måneders adgang til Start. Fornyes ikke automatisk (se punkt 5a).
  • Scale: engangsbetaling på 2.499 kr. med livstidsadgang, inkl. onboarding-call og alt indhold i Start.

Indholdet er digitalt og leveres online. Adgang er personlig og må ikke deles, videresælges eller offentliggøres.

3. Priser og betaling

Priserne vises i den valuta, der gælder for dit land, og er inklusive moms. Beløbet trækkes ved købets gennemførelse. Start månedlig betales med kort, Apple Pay eller Google Pay og fornyes automatisk hver måned, indtil det opsiges. Start 3 måneder og Scale kan også betales med MobilePay.

4. Levering

Adgang leveres digitalt og sendes til din e-mail umiddelbart efter gennemført køb. Køber du Scale, kan du samtidig booke dit onboarding-call. Modtager du ikke adgang, så kontakt os, og vi hjælper dig hurtigst muligt.

5. Abonnement og opsigelse (Start)

Start er et løbende månedligt abonnement, der fornyes automatisk hver måned. Du kan opsige når som helst. Ved opsigelse gøres den indeværende måned færdig, og abonnementet løber herefter én måned mere, før det stopper — opsigelsen træder altså i kraft ved udgangen af den efterfølgende måned. Du beholder din adgang i hele denne periode. Du opsiger ved at skrive til info@brandownersclub.dk fra den e-mail, du købte med, og du får en skriftlig bekræftelse med den dato, hvor adgangen ophører.

Leverandøradgang: Adgangen til leverandører og fabrikker gælder kun, så længe dit medlemskab er aktivt. Når medlemskabet stopper, lukkes adgangen til leverandørerne.

5a. Start 3 måneder

Start 3 måneder er en engangsbetaling, der giver adgang til Start i 3 måneder fra købsdatoen. Købet fornyes ikke automatisk, og der skal ikke opsiges. Før perioden udløber, får du en mail med mulighed for at fortsætte med Start månedlig. Fortsætter du ikke, lukkes adgangen til leverandørerne, når de 3 måneder er gået.

6. Fortrydelsesret og samtykke til straks-levering

Når du køber et medlemskab, accepterer du udtrykkeligt, at leveringen af det digitale indhold påbegyndes straks efter køb. Du giver samtidig samtykke til — og anerkender — at din 14-dages fortrydelsesret dermed bortfalder, så snart leveringen er påbegyndt. Du har derfor ikke fortrydelsesret på købet. Den eneste måde at få beløbet retur er via vores 60-dages tilfredshedsgaranti på Scale, hvis betingelserne i punkt 7 er opfyldt. På Start er der ingen fortrydelsesret, men du kan til enhver tid opsige abonnementet (se punkt 5).

7. 60-dages tilfredshedsgaranti (Scale)

På Scale gælder en 60-dages pengene-tilbage-garanti. Du får hele købsbeløbet retur, hvis du inden for 60 dage fra købsdatoen har fulgt metoden og ikke har tjent mindst dit købsbeløb hjem. Alle tre krav skal være opfyldt og dokumenteret:

  1. Mindst 10 varer købt gennem Brandownersclubs leverandører er sat til salg med billeder og priser.
  2. Du har deltaget i alle ugentlige calls i din 60-dages periode.
  3. Dine annoncer har været aktive i mindst 30 dage.

Du søger ved at skrive til info@brandownersclub.dk med emnet "60-dages garanti", dit ordrenummer og dokumentationen. Ansøgningen skal være modtaget senest 60 dage efter købsdatoen. De fulde betingelser, herunder dokumentation, behandlingstid og begrænsninger, står på garanti-siden. Garantien gælder ikke for Start, hvor du i stedet kan opsige abonnementet.

8. Refusion

Godkendte refusioner sker til den betalingsmetode, du brugte ved købet, normalt inden for 14 dage efter, at vi har godkendt din anmodning.

9. Resultater og forbehold

Tal og eksempler på indtjening, som vises på siden, er faktiske resultater fra os selv eller enkelte medlemmer og er ikke en garanti for, hvad du vil opnå. Resultater afhænger af din egen indsats, dit marked og en række forhold uden for vores kontrol, og de fleste opnår ikke nødvendigvis de viste resultater. Der er tale om undervisning og adgang til leverandører — ikke et løfte om en bestemt indtjening.

10. Immaterielle rettigheder

Alt materiale, leverandørlister, videoer og indhold tilhører Ferguson Consulting ApS (Brandowners Club) og er beskyttet af ophavsret. Du får en personlig brugsret, men må ikke kopiere, dele, videresælge eller offentliggøre materialet. Misbrug kan medføre bortfald af adgang uden refusion samt erstatningsansvar.

11. Persondata

Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Læs mere i vores privatlivspolitik.

12. Ansvarsbegrænsning

Ferguson Consulting ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt fortjeneste, som følge af brug af vores materiale eller leverandører. Vores samlede ansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, du har betalt for dit medlemskab.

13. Klageadgang

Er du utilfreds, så kontakt os endelig først — vi vil altid forsøge at finde en løsning. Du kan også indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk).

14. Lovvalg og værneting

Handlen og disse betingelser er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.

Skriv til PeterInstagramSe priser